Gå til ejendomsadministration en Menu
Menu

Rådgivning der skaber værdi

Haugaard|Braad Advokatfirma leverer kompetente juridiske løsninger til erhvervsvirksomheder, myndigheder og offentlige virksomheder.

Alle vores medarbejdere er dygtige sagsbehandlere og sparringspartnere for vores klienter, og de har stor erfaring indenfor hvert deres specialistområde. Det betyder, at du vil opleve en mere personlig samt hurtig og effektiv sagsbehandling.

Med juridisk specialistviden indenfor fast ejendom, entrepriseret, landbrug, insolvens, generel erhvervsret, offentlig ret og sportsret er Haugaard|Braad Advokatfirma din vej til en kompetent juridisk løsning.

Læs mere om vores specialer
Læs de seneste nyheder

Vores historie

I 2006 blev Haugaard|Braad Advokatfirma stiftet:

  • Rasmus Haugaard, advokat (H), ph.d.

I 2008 blev partnerkredsen udvidet med:

  • Anders Braad, advokat (L)

I 2017 blev partnerkredsen udvidet med:

I 2021 blev partnerkredsen udvidet med:

  • Tommy Olesen, advokat (H)
  • Søren Bjerre Bach, advokat (H)

I 2024 blev partnerkredsen udvidet med:

  • Katrine Dons Kvottrup, advokat (L) 
  • Karen-Marie Hovmøller, advokat (H)
  • Michael Møller Pedersen, advokat (L)
  • Christian Løth Mortensen, advokat (L)

Klientoplysninger

Følgende information om klientoplysninger fremsættes nedenfor i henhold til de advokatetiske regler pkt. 13. 

 

Virksomhedsoplysninger

Haugaard Braad Advokatpartnerselskab

Skibbrogade 3, 3. sal, 9000 Aalborg 

CVR 32 77 36 80 

Kontakt 

Telefon: 98 77 50 30  

Mail: kontakt@haugaardbraad.dk 

 

Samtlige advokater hos Haugaard|Braad Advokatfirma er beskikkede af Justitsministeriet i Danmark og er en del af Advokatsamfundet. I tilfælde af en tvist om salær opkrævet af Haugaard|Braad Advokatfirma og/eller utilfredshed med en af Haugaard|Braad Advokatfirma advokaters adfærd, kan du klage over salærets størrelse og/eller adfærden til Advokatnævnet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K.

Retsplejelovens regler om god advokatskik 

Samtlige advokater hos Haugaard|Braad Advokatfirma er omfattet af Advokatsamfundets tilsyns- og disciplinærsystem, samt af retsplejelovens regler om god advokatskik. 

Advokatrådet sikrer gennem årlige tilsyn, at alle danske advokatvirksomheder overholder kravene i retsplejeloven. Dette sikrer en høj standard og etik i advokatvirket.  

God advokatskik indebærer blandt andet: 

  • at alle advokater og ansatte hos Haugaard|Braad Advokatfirma er underlagt tavshedspligt og ikke må videregive informationer opnået igennem arbejdet 
  • undgå interessekonflikter, som f.eks. situationer hvor rådgivning af en klient kan være i konflikt med øvrige interesser

For yderligere information omkring de advokat etiske regler henvises til Advokatsamfundets hjemmeside

 

Forsikringsforhold  

Efter de af Advokatsamfundet fastsatte regler har samtlige advokater hos Haugaard|Braad Advokatfirma tegnet ansvarsforsikring og stillet garanti, således at ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed udøvet fra advokatfirmaet i Danmark. 

Forsikringsselskab: Tryg police nr. 600-116.539.

 

Insiderregler 

Alle medarbejdere er pålagt interne regler, som opfylder kravene i den gældende lovgivning om insiderhandel. Reglerne skal forhindre insiderhandel, og omfatter forbud mod videregivelse af intern viden om børsnoterede selskaber, samt restriktioner for handel med børsnoterede værdipapirer.  

 

Forvaltning af klientmidler  

Haugaard|Braad Advokatfirma forvalter klientmidler efter Advokatsamfundets regler. Klientmidler indsættes på klientkonti i Spar Nord Bank A/S, og er beskyttet op til 100.000 EUR pr. klient i henhold til lov om indskyder- og investorgarantiordning. Dækningsloftet omfatter klientens indeståender på egne konti, på separate klientkonti og på samleklientkonti. 

Der gælder særlige regler for indskud vedr. fast ejendom, hvis den faste ejendom har været anvendt til eller er bestemt til hovedsageligt ikke-erhvervsmæssige formål. Her dækkes beløb op til 10 mio. euro, indtil 12 måneder efter beløbet blev indsat, og uanset om indskuddet står på en særskilt konti. Nærmere oplysninger om garantiordningen findes på Garantiformuens hjemmeside.

Offentlig og forsikringsdækket retshjælp 

Ved nye sager skal Haugaard|Braad Advokatfirma undersøge muligheden for offentlig og forsikringsdækket retshjælp til en klient, samt viderebringe information til klienten herom.  

Såfremt honorar udredes foreløbigt eller endeligt af det offentlige eller af et forsikringsselskab, orienterer Haugaard|Braad Advokatfirma klienten om principperne for fastsættelse af honorar, samt de mulige konsekvenser for klienten.